28/11/2014

Der findes mange gode julegaveønsker, men en gåstol er IKKE en af dem.

Mister lysten til at være på gulvet.

Mange børn kan være så glade for at være i en gåstol, at de helt mister lysten til at være på gulvet. Det er alarmerende, da det er på gulvet at barnet øver og træner de forskellige udviklingstrin.

Ryggen belastes forkert.

I en gåstol, bliver ryggen belastet på en unaturlig måde og barnet får ikke trænet og styrket muskulaturen. Samtidig indøver barnet måske et forkert bevægelsesmønster: For at udvikle det mest hensigtsmæssige bevægemønster, skal barnet gennemgå de forskellige udviklingstrin i den rigtige rækkefølge og ikke hurtigere end de er klar til.

Det er derfor ikke så vigtigt hvor gammelt barnet er førend han går, men mere at han følger den rigtige vej dertil.


Del på Twitter Del på Facebook
Gåstole